onsdag den 28. marts 2012

Burger på Indisk maner :-)

Foto: Sara B. Clausen
En Indisk burger- det lyder måske sådan lidt fusionskøkkenagtigt- men smagen fejler bestemt ikke noget, så prøv det endelig hvis der skal noget nemt og lækkert, i den fedtfattige ende, på menuen en aften.

4 personer:

500 g. Hakket oksekød 3-6%
2 tsk. rød karry pasta
salt og peber
½ agurk
200 g. græsk youghurt 0,1%
½ bundt frisk mynte, hakket
½ tsk. stødt koriander
3 tomater
1 rødløg, i ringe
4 naanbrød, evt. m koriander/hvidløg
1 pakke salat

Rør kødet sammen med karry pastaen, salt og peber og form til 4 store flade og ovale bøffer.

Raita:
Skær agurken i tynde stave og drys med salt, stil til afdrypning i mindst et kvarter. Skyl salten af og klem agurkerne lidt i sigten så du komme af med væden. Rør youghurt med koriander og mynte og tilsæt agurken, Smag til med salt og peber.

Steg bøfferne på en varm pande i lidt olie. Ca. 3 min på hver side. Lun naanbrødene i ovnen. Halver dem og læg sammen omkring, sprød salat, tomat, rødløg bøf og Raitadressingen.

mandag den 26. marts 2012

ALDRIG mere kylling!!.......

Sara B. Clausen

.....Ja tænk sig, det sagde jeg virkelig, da jeg som 17-årig kom hjem fra ophold som au pair i London hos en jødisk ortodoks familie. Disse drastiske ord, var resultatet af at have spist kylling tilberedt på PRÆCIS samme måde sabbat efter sabbat (fredag solnedgang til lørdag solnegang) Det vil sige at moderen hentede en kylling hos den lokale kocherslagter og en pose fyldt med blævrende stegesky. Disse to blev forenet i en stegegryde og så i ovnen et par timer. Dertil rakte hendes evner og interesse for madlavning. Well,welll...........jeg har måtte tage disse ord i mig igen, vi spiser kylling nok herhjemme til at holde en hel lille produktion i gang tror jeg. Det kan tilberedes på så mange måder, at man nærmest ikke kan blive træt af det.

Her til aften fik vi netop kylling igen - bedste café style- super hurtigt, nemt og lækkert.

Til 3 personer:

Et ciabattabrød
2 kyllingebrystfilleter
lidt olivenolie
lidt chiliolie
1 tsk. karry
salt og peber
saften af en lime
3 skiver Seranoskinke, sprødstegt på tør pande.
½ avokado i skiver
1 bakke spæde salatblade
2 tomater
9 skiver agurk
evt. lidt friske basilikumblade
grøn pesto

Rør en marinade af olie, karry, salt&peber og limesaft og vend kyllingefilleterne heri. lade dem gerne trække 30 min.
Steg Seranoskinken sprød på panden og læg den på lidt køkkenrulle på en tallerken. Klargør salat og grøntsager. Tænd ovnen på 200 grader.
Steg kyllingen på panden i den marinade der følger med. Når de er gennemstegte, kan de lige trække med lidt stanniol over, mens du deler Ciabattabrødet i 3 stykker som skæres over og varmes i ovnen så brødet er sprødt. Skær kyllingen ud i skrå skiver. Smør brødet med pesto på begge stykker og kom salat, grøntsager, kylling og seranoskinke og evt. et par basilikumblade i. Dryp evt. lidt pesto over kyllingen også.

Foto: Sara B. Clausen


søndag den 25. marts 2012

Sommerlige Kyllingekabab

Foto: Sara B. Clausen
Disse skønne Pakistanske kyllingekabab er sommerlige og også børnevenlige og passer godt i picnickurven eller madpakken, hvis der da bliver nogen til overs;-)
Jeg hakkede selv kødet (1 gang) da jeg havde noget kylling i fryseren jeg bare tog op. Men selvfølgelig kan du også bare købe hakket kylling.
Det er lækkert at riste sine krydderier på panden og støde dem selv, det giver en skøn duft i køkkenet og en mere intens smag i maden. Det kræver lidt vedholdenhed at få det helt fint med en morter. Det letteste er faktisk at bruge en elektrisk kaffemølle. Så hvis du overvejer at smide din gamle ud og købe en ny- så gem endelig den gamle til krydderier.

Ingredienser:

1 kg. Hakket kyllingekød
1 tsk. Spidskommen
1 tsk Hele peberkorn
1 tsk korianderfrø
1 Lille revet løg
1 Æg
½ dl. Rasp
1 tsk. Garam masala
1 tsk. Chilipeber
1 tsk Salt
1 dl. Friskhakket koriander
2 Røde chilier u. kerner, hakket fint.

Træspyd ( husk at ligge dem i blød i vand nogle timer inden).
Lidt Limebåde til at klemme over spydene ved servering.

Rist spidskommen, korianderfrø og hele peberkorn på en tør pande, når de begynder at frigive en masse duft og knitre lidt er der klar. Hæld dem i en morter og knus dem fint eller brug en elektrisk kaffemølle.

Rør kyllingekødet sejt med salt. Tilsæt alle øvrige ingredienser og lad farsen hvile på køl i 30 min. Form farsen omkring spydene. Fugt evt. dine hænder lidt, kyllingekød har en tendens til at klistre lidt. lad 173 del være fri til håndtag.
Steg spyddene gyldenbrune i olie på panden eller på grillen. 

Server med F.eks. Naan og en god salat. og evt. en god dressing fx. Raita.

lørdag den 24. marts 2012

Lækker og luftig minutkage 5 min. fra tanke til resultat :-)

Foto: Sara B. Clausen
Nogle gange har man bare lyst til en dessert kl. 22.30 og ja, hvorfor egentlig ikke forfølge den idé? I hver fald bare en gang i mellem. Egentlig er min appetit nu da jeg har lungebetændelse ikke helt i top- men alligevel blev jeg inspireret og fristet til at eksperimentere med sådan en microovnskage. Det tager kun et øjeblik og opvask er der ikke nævneværdigt af. Resultat dejlig luftig og helt perfekt chokoladekagekage i kop. En lille klat vaniljeis dertil ville skam også være ret ok.

Foto: Sara B. Clausen

Ældstesønnen hjalp med et par mundfulde selvom han egentlig havde børstet tænder og var gået i seng. Han var ret imponeret :-) Jeg synes også den var god- men måtte alligevel melde pas efter nogle mundfulde- tror nu mest der var fordi jeg ikke er helt på toppen.

Opskrift til en stor kop:

4 spsk mel
2 spsk kakao, usødet
3 spsk mørk rørsukker
½ tsk. vanilje
½ tsk bagepulver
20 g. smør
1 æg
2 spsk, appelsinjuice
3 spsk mælk
2 stk. mørk chokolade hakket. ( ca.1 spsk)

Smelt smør i koppen i microovnen, rør mælk, juice og æg i og rør sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør massen glat. Put i micro. i ca. 2½ min, kagen hæver meget op. Lad den hvile et minut eller to. Drys med lidt flormelis og så er den klar. BUM!

Gråand m. bagte blommer, Jordskokkepuré og seranodrys serveret med kartoffelbåde.

Foto: Sara B. Clausen
For efterhånden en del tid siden, fik jeg en spændende aftale med Nikolaj fra Jægernes magasin i forhold til at blogge nogle vildtopskrifter til magasinet. Jeg har glædet mig rigtig meget, faktisk helt VILDT meget :-) til at komme i gang med det og nu er der endelig fyldt lidt forskelligt vildt i min fryser og jeg glæder mig til fremadrettet at prøve forskellige spændende retter! I dag var det et par gråænder der skulle tilberedes og det blev til denne opskrift, som du kan se HER

Foto: Sara B. Clausen
De bagte blommer med blomsterhonning, olivenolie og rosmarin var helt fantastiske- mums siger jeg bare!

Foto: Sara B. Clausen
De fine små ænder, proppet med æbler og rosmarinkviste. Inden grydestegningen.

fredag den 23. marts 2012

Steak serveret med hjemmelavet spätzle, friske krydderurter og ærtepuré

Foto: Sara B. Clausen


Kender du spätzle? Tysklands svar på pasta som findes i forskellige forme og variationer. De kan laves ved at skrabe små strimler dej fra et bræt ned i kogende vand eller presse dejen gennem et dørslag- man kan også købe et spätzlejern, en slags forstørret hvidløgspresser og presse det igennem. Jeg brugte dørslaget, så kommer det nærmest til at ligne små haletudser :-).
Vi fik dem til en steak. Spätzlen skal steges bagefter så den bliver lidt gylden og vendes med friske urter, salt og olivenolie. Børnene synes det var et kæmpe hit.


Friske krydderurter på altanen - Nice :-)


Opskrift spätzle:

250 g. hvedemel
3 æg
1 tsk salt
1,5 dl. danskvand 
 
Alle ingredienser piskes omhyggelig sammen til du har en glat og jævn dej i en tyktflydende konsistens.
En gryde vand tilsat salt bringes i kog, hvis du har en der er høj nok til, at dørslaget kan passe ned i uden at røre vandet, så gør det proceduren lettere. ellers må du holde den og evt få en hjælper til at hælde portioner af dejen ned i dørslaget. Vandet skal netop koge men ikke spilkoge. Med en dejskraber presser du dejen igennem og ned i vandet. efter få min. stiger de små "haletudser" op til overfladen og tages op i en skål med en hulske.
Hvis de klistrer lidt sammen, kan du bare skylle dem lidt inden de skal steges på panden så slipper de fint hinanden igen.

Friske krydderurter:
Timian
Rosmarin
Persille
salt og peber
olivenolie

Skyl og hak krydderurterne. Varm 1-2 spsk. olivenolie på panden og hæld de kogte spätzle på panden, tilsæt krydderurter, salt og peber og evt. yderligere olivenolie såfremt det viser sig nødvendigt. Steg dem gyldne ved jævn varme og vend hyppigt.

Server med en god bøf eller kylling og ærtepuré.

Ærtepuré:

2½ dl frosne ærter
3 fed hvidløg
1 dl fløde ( cremefine 7% er ok syens jeg)
salt og friskkværnet peber

Kog ærter og hele hvidløgsfed i lidt letsaltet vand. Hæld vandet fra og tilsæt fløde og purér med en stavblender til jævn masse. Smag til med rigeligt friskkværnet peber og salt.





torsdag den 22. marts 2012

Stegte ris m. Æg Ken Hom style.

Foto: Sara B. Clausen

Her i mit Influenza ramte hjem, er køkken aktiviteten stadig ikke helt i top. Så lette hurtig tilberedte retter har være prioriteret højt. Fryseren indehold nogle Daloon ovnforårsruller (fedtfattige og endda med nøglehullet på!). Dem  forsøgte jeg mig så med. Vi synes klart dem med kylling var bedst. Okeskødet bliver sådan lidt noget smattet noget synes jeg. Dertil lavede jeg de klassiske kinesiske stegte ris med æg- elsket og kendt verden over.

Jeg brugte Ken Homs bog "ægte kinesisk kogekunst" som udgangspunkt. Han beskriver hvor vigtigt det er at risene er fnuglette og på ingen måde fedtede, tunge eller klistrede ved servering. Det lykkedes fint at få det rigtige resultat ud fra hans vejledning :-)

Foto: Sara B. Clausen

Ingredienser:

1 portion perfekt dampede ris helt afkølede ( se vejledning om lidt herunder)
2 store æg
2 spsk sesamolie
1 tsk salt
2 spsk jordnøddolie
½ tsk friskkværnet sort peber
2 spsk. friskhakkede forårsløg.

Perfekt dampede ris "chinese style" :

400 ml lankornede ris
600 ml. vand
lidt salt

Hæld risene i en stor skål og skyl dem grundig med rigeligt van af flere hold, indtil vandet er klart. Dette trin fjerner risstøvet mellem kornene og sikrer dejligt lette løse ris.

Lad risene dryppe godt af i en sigte og kom dem i en gryde. Hæld de 600 ml vand over og tilsæt en smule salt. Kog UDEN låg i ca. 5 min. til det meste af overfladevandet er væk og der ligesom dannes små krater7 huller i overfladen. 

Læg tætsluttende låg på, gerne med et viskestykke foldet om låget. Skru ned for varmen til lav temperatur og lad koge videre uden afbrydelser i 15 min. Løft ikke på låget. tag herefter af varmen og lad trække 5 min,
Til denne ret skal de afkøles helt ellers ville de være klar til servering nu.

Stegte ris m. æg:

Bland æg og sesamolie med halvdelen af salten og pisk det sammen i en lille skål. Stil til siden.

Rens og skær forårsløgene.

Opvarm en wok til høj temperatur. Tilsæt jordnøddeolie, når den er rygende varm, tilsættes de afkølede ris og "stir-fry" i ca. 3 min. til de er gennemvarme. Hæld derefter æggeblandingen forsigtigt og og forsæt lynstegningen i 2-3 min. til æggene er størknet og blandingen tør.

Tilsæt resten af saltet samt peber og stir-fry i 2 min. Tilsæt herefter forårsløgene og rør rundt. Hæld retten på et fad og server straks.



onsdag den 21. marts 2012

Wrap arounds m. kylling, babyspinat, æble & karrydressing m.m.

Foto: Sara B. Clausen
Jeg er desværre kommet lidt bagud med bloggeriet, kæmper med en omgang Influenza og en feber der bare ikke vil slippe mig :-(
Nå men mad skal der alligevel på bordet og wrap arounds er aldrig helt tosset.

Ingredienser:

4 kyllingbryst filleter, skåret i mindre strimler.
1 dl. soya
2 spsk. flydende honning

1½ dl. cremefraiche 6%
1 spk. Karry
1 fed hvidløg, presset eller revet fint.
salt og peber

babyspinatblade
2 snack peberfrugter i stænger
1 Agurk i stænger
1 æble i både
 1 dl sesamfrø tørristet på pande.

En pakke tortilla evt. fuldkorns (jeg kunne kun få multigrain denne gang)

Start med at marinere kødet. Gerne i flere timer, men mindre kan også gøre det.

Rør dressingen sammen og smag til med salt,peber og karry.

Gør grøntsagerne klar.

Enten kan folk ligge dem sammen selv mens man spiser- det foretrækker mine børn jo. Men alternativt kan de rulles sammen og man kan sætte en tandstik i for at lukke dem og så servere dem klar til spisning. Dys godt med sesam på og start med at komme dressing på brødet, så det kan holde det hele lidt sammen.

mandag den 19. marts 2012

Langtidsstegt nakkekam med grøntsager i Römertopf

Foto: Sara B. Clausen

Når man er syg og helst ikke vil ud at handle er det om at kigge i fryser og grøntsagsskuffe og se hvad der gemmer sig og hvad der kan laves uden at bruge alt for lang tid (aktivt) på madlavningen. Der er en ret som denne perfekt. Kort forberedelsestid og alligevel et fantastisk måltid. Min fryser indeholdt en nakkekam på et lille kilo.

Foto: Sara B. Clausen

I grøntsagsskuffen var der en rest knoldselleri, små kartofler, gulerødder, rødløg og hvidløg.

Foto: Sara B. Clausen
På altanen gemte sig en julebryg, som det vist også var på tide at få brugt. Så alt i alt tænkte jeg at det var lige i øjet til noget "put i Römertopfen" og lad passe sig selv mad og imens kunne jeg så også passe mig selv :-)

ingredienser:

En nakkekam på et lille kilo
Salt og Peber
Lidt grillkrydderi fra Santa Maria
Et kilo små kartofler
3 gulerødder
3 rødløg
6 fed hvidløg (hele)
1/4 knoldselleri
lidt olivenolie
salt og peber
Rosmarin med rund hånd (tørret el. frisk.)
en god gerne lidt mørk øl
en klat smør og lidt citronolie

Sæt Römertopfen i blød i nogle timer. 

Klargør alle grøntsagerne og skær i passende gerne lidt rustikke stykker som hældes i Römertopfens bund. Vend dem med olivenolie salt og peber samt rosmarin.

Rens evt. nakkekammen for lidt hinder- men ellers de smelter væk under langtidsstegningen. Krydr godt med grillkrydderi, salt og peber og brun den på alle sider ved god varme i en blanding af smør og citronolie. Placer den ovenpå grøntsagerne. 

Overhæld herlighederne med en øl og så er det ellers bare låg på og en tur i ovnen ved 130 grader i ca. 3½ time.

Foto: Sara B. Clausen


torsdag den 15. marts 2012

Kylling med druer, porre og Rosmarin på en bund af kartofler.

Foto: Sara B. Clausen
Sådan en ret her er bare så taknemmelig at have med at gøre lidt forarbejde- ind i ovnen og vupti så har man aftensmaden på bordet og kunne nå lektier med børnene eller tøjvasken imens :-) Sødmen fra druerne er lækker sammen med citronstrejfet i retten. Og kyllingen der blev til overs kunne næste dag trylles til pasta med kylling og porre i en cremet estragonflødesovs- heller ikke værst!

Du skal bruge:

1 stor kylling
3 porrer
ca. 1 kg. kartofler
2 fed hvidløg
1 øko. citron saften og evt. lidt revet skræl
2 dl vindruer, kernefri
salt og peber
list smør eller olie
1 håndfuld Rosmarinstilke

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver og læg nederst i en bradepande kom olivenolie på og drys med salt og peber, klem hvidløg og citronsaft over og vend det rundt så kartoflerne bliver "fedtet" lidt ind. Rens porren og skær i skiver og kom disse ovenpå kartoflerne og vend evt. lidt rundt. Kom halvdelen af druerne ovenpå. Parter kyllingen og placer stykkerne ovenpå retten. Drys med de sidste druer- lidt ekstra rosmarin, salt og peber.
Sæt fadet i ovnen ved 225 grader i ca. 45 min. Indtil skindet er gyldent og kød samt kartofler gennemstegt. Server med en god salat til.


mandag den 12. marts 2012

Skøn og hurtig Kyllingetærte m. bacon & forårsløg

Foto: Sara B. Clausen
Denne tærte er perfekt på en dag hvor maden gerne må være rimelig let og smager samtidig rigtig skønt. En tærte som de fleste både børn og voksne vil kunne lide. En af de ting der gør den hurtig er, at jeg har snydt og købt en færdig tærtedej - det gør det lige lidt hurtigere og fungerer ret ok i en snæver vending!

Foto: Sara B. Clausen


Foto: Sara B. Clausen

Ingredienser(tærteform 30 cm i diameter):

En færdig tærtedej eller lav en selv hvis du har tiden
250 g. kyllinge bryst filet i tern
150 g. god bacon i tern
to bundter forårsløg
1 rød chili u. kerner, hakket
1,5 dl. creme fraishe 9%
1 dl. mælk
4 æg
1 dl revet cheddar eller anden ost
1 spsk. Karry
salt og peber
frisk Basilikum
Steg Bacon sprødt, tilsæt kylling i tern og lad det brune, tilsæt forårsløg og chili og lad svitse med nogle minutter. Fordel fyldet jævnt på tærtebunden. Rør alle ingredienser til æggemassen sammen og fordel den over fyldet. Kom frisk strimlet basilikum over og  bag i ovenen ved 200 grader i ca. 30 min. til fast og gylden. Server med lidt salat til.

Foto: Sara B. Clausen


lørdag den 10. marts 2012

Fine Fiskefrikadeller m. Forårsløg ingefær & chili samt hjemmelavet remouladedressing.

Foto: Sara B. Clausen

På mit arbejde har vi på det seneste nogle gange snakket om fiskefars- dette efter en kollega ved et tilfælde fandt ud af at fiskehandleren tilsætter farsen svinefedt (spæk) det var vi ikke klar over - og det vil jeg egentlig gerne undvære i mine.
Jeg må indrømme at jeg længe (også inden det med spækken) har haft lyst til at forsøge at lave det selv. I dag fik jeg så prøvet og det er helt sikkert ikke sidste gang! Mums hvor er det nemt, godt og lækkert. Jeg skal helt sikkert prøve med forskellige varianter. Jeg brugte rødspættefileter som var på tilbud. Desuden tilsatte jeg chili. PRØV DET- de er mega gode :-) Hjemmerørt hurtig remoulade dertil er også virkelig, virkelig godt.

Fiskefars:
500 g. hvid fisk fx. torsk eller anden hvid filet.
1 mellemstort løg, finthakket
4 spsk. hvedemel
2 æg
1½ tsk groft salt
Friskkværnet peber
2 spsk. Ingefærsaft (riv fint og pres saften gennem en lille sigte)
4 forårsløg, fine skiver
1 rød chili u. kerner, hakket
50. g. gulerod ( revet) 
1 dl. mælk

Gå fisken efter og fjern evt. ben eller skind. Hak det i mindre stykker og kom det i foodprocessor. Hak det til ønsket konsistens. Kom i røreskål og rør det sejt med salt. Tilsæt de øvrige ingredienser på nær mælken. Jeg brugte bare foodprocessoren til at hakke løg og gulerod fint med- nu den alligevel var fremme. til sidst røres mælken i lidt af gangen.
Lad gerne farsen stå lidt på køl inden du former fiskefrikadellerne og steger dem smukke og gyldne i lidt olie/smør.

Foto: Sara B. Clausen

Hurtig hjemmerørt remoulade:

3 spsk.God mayonnaise (hjemmelavet el. købt)
2 spsk gulerod, finthakket
4 cornichoner, finthakket
3 spsk. skalotteløg evt. rødt.
2 spsk. kapers finthakket
2 spsk. persille el. dild
1 tsk. Dijonsennep
1 spsk. æbleedikke
1 spsk. youghurt naturel 0,5
½ tsk. gurkemeje

Skær gulerod og cornichoner a la julienne, hak løg, persille og kapers fint og bland alle ingredienser. Så er den klar til servering sammen med friskefrikadeller og lidt citron og en god skive hjemmebagt rugbrød eller kartofler.

Foto: Sara B. Clausen


Sund og dejlig morgenmad

Foto: Sara B. Clausen

For os herhjemme er dette en favorit på morgenbordet i weekenden og alle får det som de vil have det :-) Én skal have ægget vendt, én (mig) vil gerne have laks under og én vil ikke have spinat, laks eller tomat m.m. ja ja- hver sin smag. Men alle blev vi mætte og glade :-)

Ingredienser:

Friskbagt rugbrød
Æg
Baby spinat
Tomater
Agurk
Æble
Salt og peber

fredag den 9. marts 2012

Penne med sprød bacon, spinat og svampe

Foto:  Sara B. Clausen

Når ældstesønnen og jeg er alene hjemme så er det nærmest en tradition at vi skal lave mad sammen og også at det skal være noget med svampe, som vi begger er glade for :-) Denne ret er virkelig skøn, let og lave og smager super lækkert.

Ingredienser:

250 g. god bacon skåret i skiver og dernæst strimler.
400 g. Penne eller Rigatoni (fuldkorns).
500 g. bl. svampe ( vi havde kun markchampignoner)
1 flaske cremefine madlavningsfløde 7 %
Revet skal af en ½ øko. citron
1 skalotte løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
150 g. frisk babyspinat
1 tsk Herbamare urtebouillion
1 tsk tørrede chiliflager
Salt og peber
friskrevet parmesan

Steg bacon sprød på en pande og lad dem efterfølgende dryppe af på et stykke køkkenrulle. Kog pastaen al dente.Tør panden ren og kom lidt olivenolie på. Steg løg og hvidløg nogle min. tilsæt herefter svampene og lad dem riste med i 2-3 min. Hæld fløden ved og halvdelen af bacon samt citronskal. Tilsæt urtebouillon og chili og smag til med salt og peber. Vend pastaen og babyspinat i sovsen og lad det varme lidt igennem. Server drysset med friskrevet parmesan og den sidste sprøde bacon drysset over. MUMS!


onsdag den 7. marts 2012

Boserups spaghetti med bacon,citron m.m.

Foto: Sara B. Clausen

Denne ret er simple & good, enkle gode råvarer der bare smager skønt- meget i stil med Italiens traditioner, hvor de ofte holder pastaretterne til enkle gode ingredienser og knap så meget sovs.

Til 4 pers. skal du bruge:

400 g. god frisk pasta.
150 g. Bacon (gerne et godt helt stykke du selv skærer i tern)
1-2 Løg, grofthakket
2 fed hvidløg, hakket
2 spsk. olivenolie
2 tsk. Revet citronskal
3 store hakkede tomater
50. g Friskrevet parmesan
En håndfuld friske urter ( fx. basilikum, rosmarin, persille , Oregano)
Salt og Peber

Steg bacon nogle min. i lidt olivenolie, når det begynder at tage lidt farve, så tilsæt løg, hvidløg og lad det svitse til løgene er klare. Tilsæt friskhakkede urter og tomater og lad simre ca. 4 min. Kog den friske pasta al dente og vend den med blandingen. Smag til med salt og friskkværnet peber. Server med masser af frisk revet parmesanost.

tirsdag den 6. marts 2012

1001 nat´s boller i karry

Foto: Sara B. Clausen
Inspireret af en opskrift på Føtex hjemmeside, kastede jeg mig til aften over denne ret og jeg synes resultatet var super- det har intet som helst med den danske ret af samme navn at gøre - men byder i stedet på skønne krydderier og masser af velsmag og er, som du sikkert har gættet ud fra titlen, inspireret af fjerne himmelstrøg :-) Jeg har tilpasset opskriften lidt.

4 personer:

Fars:
500 g. friskhakket oksekød med lav fedtindhold.
1 lille finthakket løg
1 æg
4 spsk rasp
salt og peber 
en god håndfuld hakket persille

Sovs:
1½ dl. boullion hønse- el. grøntsags
2 dl. madlavningsfløde
1½ spsk. garam Masala
1 tsk paprika
1½ tsk spidskommen
1 knivspids cayennepeber
4 spsk friskhakket koriander

Rispilaf: 
4 dl. Basmatiris
3- 4 skalotteløg, finthakket
3 forårsløg i skiver
2 fed hvidløg
4 cm. revet ingefær
1½ tsk Gurkemeje
6 dl. Hønsebouillon
1 stængel citrongræs
salt og peber

Evt. Lidt persilledrys ved servering

Ælt farsen sammen og lad den hvile lidt. Gå imens i gang med Rispilaf. Svits skalotteløg og forårsløg i lidt olie- de skal ikke tage farve men blot svitses lidt. Tilsæt ingefær og hvidløg samt ris og citrongræs og lad det svitse lidt med i olien, inden du tilsætter hønsebouillon og gurkemeje samt lidt salt og peber.
Lad det hele simre under låg i ca. 20-25 min. til væsken er absorberet. Tager ikke skade af at stå og trække lidt med låg og et viskestykke over.
Form små fine kødboller og steg dem i lidt olie. Ryst panden jævnligt for at holde dem så runde som muligt. Når de er brunet på alle sider, tilsættes krydderier og svitses med et øjeblik inden bouillon og madlavningsfløde tilsættes.

Server Rispilaf med kødboller og lidt af pandesovsen,


søndag den 4. marts 2012

Gryderet for drengerøve......

Foto: Sara B. Clausen

Med udgangspunkt i en opskrift fra Rema 1000 - blev denne ret til, som måske nok smager bedre end den tager sig ud. Stor begejstring ved "alle mine drenge" i hver fald- men jeg selv og lille niece Emma synes nu også at den var ret ok, selvom vi er piger :-)

Til 4 personer skal du bruge:

500 g. ungkvæg i tern (gullaschkød)
4 løg. skåret i både
3 gulerødder i skiver
1 pakke champignon i halve
1 pakke bacon, skåret i tern
200 g. cocktailpølser (evt. flere hvis du synes det er et hit)
1 rød peberfugt skåret i tern
1 dåse flåede tomater
1 bakke cherrytomater skåret i halve
1 spsk. tomatkoncentrat
3 tsk. dijon sennep
4 spsk paprika
salt og peber
2 tsk. tørret basilikum
1 tsk. sukker
2 grønne chilier, finthakket u. kerner
½ l. kalvefond
1/4 l. piskefløde
1 bundt frisk basilikum
evt. lidt maizena til jævning

Start med at brune kødet i lidt olivenolie. sæt det herefter til side. Tør evt. gryden ren og svits så bacon i mindre tern, når disse er brunet godt af, tilsættes løg i både, det brunede kød, gulerod, peberfrugt, chili og champignon. Lad det stege med i 5 min. tilsæt cocktailpølser og lad dem svitse med i nogle min. Tilsæt dernæst de fl. tomater, halve cherrytomater, kalvefond, tomatkoncentrat samt dijonsennep.Tilsæt yderligere paprika og tørret basilikum samt piskefløde. Lad retten simre ved lavt blus i ca. 1-1½ time (kødet skal være mørt) smag til med lidt sukker, salt og peber. Jævn evt. retten en lille smule med lidt Maizena og server sammen med kartoffelmos eller ris. Drys frisk basilikum over inder servering.


lørdag den 3. marts 2012

Skønne kæmperejer i kokosmælk med sprøde sukkerærter og forårsløg...

Foto: Sara B. Clausen
En helt vidunderlig Thairet med alle de dejlige smagsindtryk fra Thailand i form af koriander, Ingefær, chili, citrongræs m.m. Smager bare rigtig dejligt :-)


Foto Sara B. Clausen

Det tager selvfølgelig lidt tid at snitte det hele- men ellers er det en ret der er hurtig tilberedt. Vi fik den med nudler- men jasmin eller basmati ris kunne også gå fint dertil.

Til 4 personer:

300 g. kæmperejer fra frost
2 fed hvidløg
4 cm. frisk Ingefær
2 Røde chili
2 citrongræs
1 spsk. raspolie
1 bundt grønne asparges
125 g. Sukkerærter
1 dåse kokosmælk
2-4 tsk. mørk rørsukker
saft af 2-3 limefrugter
2-4 spsk fishsauce
evt. salt
2 forårsløg
Frisk koriander

Tilbehør: Nudler eller ris

Kog ris eller nudler efter anvisning på pakken.
Pil skallen af rejerne. Pil hvidløget og hak det fint. Skræl ingefæren og hak fint, Flæk chilien og fjern kernerne og hak den fint. Snit den nederste 1/3 del af citrongræsset og skær det i fine tern.
Svits rejerne i lidt olie i en Wok. Tilsæt hvidløg, chili, citrongræs og lad det svitse med et par min. Bræk den nederste del af aspargeserne og snit dem på skrå. Kom asparges og sukkerærter i wok'en sammen med kokosmælk og lad det koge op. Skru ned for varmen og smag saucen til med sukker, fishsauce, salt og peber.
Anret saucen ovenpå ris eller nudler.Rens forårsløg og snit dem fint. Drys over retten lige inden servering sammen med den friske koriander.


Foto: Sara B. Clausen


torsdag den 1. marts 2012

Survival kit på en travl hverdag :-)

Foto: Sara


Nogle gange skal det bare være hurtigt, let og helst samtidig smagfuldt når hverdagen kører i højt gear, Derfor rev jeg nogle survival kit´s- i form af Taco tubs ned fra hylden i Netto i dag. De var på tilbud til 15 kr. for et sæt med 8 tubs, krydderimix og taco sauce. Jeg synes tubs er lettere at håndtere end skallerne. Så er det bare at rydde ud i grøntsags skuffen og rive lidt cheddar, så er aftensmaden på
bordet :-) Nogle gange er det Ok ikke at lave alting helt fra bunden af ik?


Foto: Sara


foto: Sara


Skøn kanelkringle med æbler og marcipan


Det færdige resultat. Foto: Sara B. Clausen

Inden bagning. Foto: Sara B. Clausen

Fyldet inden Fletning Foto: Sara B. Clausen

Spis bare løs med god samvittighed siger de på SÆSON hvor opskriften stammer fra- den er nemlig helt uden fedtstof og smager alligevel skønt og snasket på grund marcipan, æbler og kanelsukker og så lidt chokoladeglasur. Meeeeen det skal man nu nok tage med et gran salt, for nok er den sundere- men stadig ikke ligefrem sund:-) Flot ser den også ud synes jeg. Efter min mening bedre en at snuppe noget med fra Bageren og jeg er efterhånden også ved at være for nærig til den slags udskejelser.
 En kringlestang.
Ingredienser
1½ dl mælk
25 g gær
50 g sukker
¼ tsk salt
1 æg
ca. 350 g hvedemel
1 æg til pensling
20 g mandelflager til pynt
Remonce
100 g marcipan
1 æble
1 spsk kanel
2 spsk sukker
Glasur
75 g flormelis
1 spsk. kakaopulver
Tilberedningsmetode
Lun mælken, til den er fingervarm. Hæld mælken i en skål og opløs gæren heri.
Tilsæt sukker, salt og æg og rør godt sammen.
Ælt hvedemel i væsken lidt ad gangen (hold eventuelt lidt af melet tilbage).
Ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Skær marcipanen i tynde skiver. Skræl æblet, fjern kernehuset og skær æblet i små tern.
Rul dejen ud til en plade på ca. 30 x 25 cm på et meldrysset bord. Fordel marcipan, æble, kanel og sukker midt på dejen. Skær siderne i strimler og flet dem ind over hinanden.
Læg kringlen forsigtigt over på en bageplade med bagepapir.
Lad kringlen hæve tildækket ca. 30 minutter.
Tænd ovnen på 180 grader.
Pensl kringlen med sammenpisket æg og drys med mandelflager.
Bag den i den varme ovn i ca. 20 minutter, til den er gylden.
Rør flormelis med kakaopulver og vand til en glasur. Kom glasuren i en frysepose. Klip et lille hul i det ene hjørne og dekorer kanelkringlen.

Vaniljeolie

Foto: Sara B. Clausen

Denne vaniljeolie er rigtig god til salater fx. blandet med lidt citron og dryppet over en lækker salat med spæde blade, asparges og pinjekerner eller sommerens skønne salater med Rucola og jordbær eller Hindbær i. ( tror jeg savner sommeren lidt).

Alt du skal gøre er at skolde en flaske og hælde olivenolie samt kornene fra en stang vanilje deri, tilsæt også vaniljestangen, kom prop i eller låg på og ryst flasken en gang i mellem, til kornene er opløst deri. Lad gerne trække nogle dage før brug. Kan holde sig i flere uger.