Når du skal i gang med weekendens fastelavnsboller eller lave lagkage, så lav din egen hjemmelavede vaniljecreme, det smager bare en million gang bedre og gør resultatet af dine anstrengelser umagen værd.
En god portion:
5 dl. sødmælk
6 æggeblommer
150 g. sukker
1 vaniljestang
40 g majsstivelse
Flæk vaniljestangen og kog mælken med kornene og stangen i. Pisk æggeblommer og sukker helt hvide og stive. Tilsæt majsstivelsen uden at piske, den skal bare vendes i. Hæld den kogende mælk (uden selve vaniljestangen) ned i æggemassen. Hæld derefter over i gryden igen. Kog op under kraftig piskning, til cremen tykner. Lad køle før brug. Kan holde nogle dage i køleskab.
2 kommentarer:
Sikke en lækker creme. Dog mangler vanilje stangen på listen over ingredienser
Tak for konstruktiv feed back :-) Hermed rettet til. Kh Sara
Send en kommentar